Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vigtig information om din tv-pakke

I vores forening har vi en aftale om YouSee Tv. Har du en tv-pakke via foreningen, vil der derfor ske ændringer i din pakke. YouSee oplyser, at de ønsker at forbedre tv-løsningen, og tilbyde dig

den mest fleksible tv-pakke, så du kan streame din underholdning, når og hvor det passer dig.

YouSee ønsker samtidig at gøre udvalget af film, serier og populære programmer større end nogensinde, så du altid kan vælge at se lige præcis det, du har lyst til. Det er nogle af grundene til,

at YouSee ændrer i tv-pakkerne pr. 1 januar 2020.

 Nyt i Grundpakken

Her udgår Kanal 5 og bliver erstattet af TV 2 Charlie, der blandt andet sender populære serier, spændende krimier og masser af god dansk underholdning.

Nyt i Mellempakken (Lille Tillægspakke)

Her tilføjes kanalerne TV 2 Fri, TV 2 Sport, TV3 MAX, TV3 Sport og Viasat Ultra HD. Viasat Ultra HD kan ses af alle, der har et tv eller udstyr med mulighed for Ultra HD.

  • Med de nye kanaler i Mellempakken åbnes der for masser af underholdning og sport med blandt andet de største kampe fra Champions League, Premier League og Superligaen. Og du kan gå ombord i populære programmer som Krejlerkongen, Auktionshuset og Fantastiske Hammerslag.
  • Disse kanaler udgår af pakken: Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9 og TLC.

Nyt i Fuldpakken (Tillægspakke)

Her tilføjes kanalerne C More Stars, C More First, C More Hits, C More Series, Viasat Film Premiere, Viasat Film Action, Viasat Film Family og Viasat Film Hits samt Viasat Ultra HD.

  • Med de nye kanaler bliver der masser af underholdning for hele familien. Du kan fx se de populære film Journal 64, Mamma Mia! Here we go again og LEGO Filmen. Eller gå ombord i prisvindende serier som fx Peaky Blinders. Der er noget for enhver smag – og du kan også streame det hele og se det, præcis når du vil.
  • Disse kanaler udgår af pakken: Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, TLC, Eurosport 1, Eurosport 2, Discovery Channel, Discovery Science, Investigation Discovery og Animal Planet.

DR lukker tre kanaler

For at imødekomme danskernes øgede streamingforbrug meddelte DR allerede sidste efterår, at de ville lukke DR3, DR Ultra og DR K i forlængelse af den nye public service-kontrakt med

Kulturministeriet. DR har nu meldt ud, at de tre kanaler lukker den 1. januar 2020. Kanalerne udgår dermed af tv-pakkerne. Det vil stadigvæk være muligt at se mange af programmerne fra

kanalerne efter 1. januar 2020, da meget af indholdet fortsat vil være tilgængeligt via web og app.

Ændringerne sker 1. januar 2020, og de nye tv-kanaler kommer automatisk i din tv-pakke.

Du kan læse mere om de nye tiltag på yousee.dk/tv2020

 

Værd at vide

Info & vejledninger
Foreningen Søndersø Antenne & Kabelnet Langebyende 11
5471 Søndersø
 6489 3432       Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Skriv til os her

Denne side bruger udelukkende cookies for at forbedre Din oplevelse ved besøg på siderne. Vi bruger ingen cookies til sporring eller lign. Og ingen oplysninger videregives til 3.part.